Vorterod, almindelig
Blomstring: | J | F | M | A | M | J | J | A | S | O | N | D |
---|
ETYMOLOGI
Navnet vorterod kommer af at plantens rødder ligner vorter.
Det latinske ficara betyder figen, og hentyder ligeledes til røddernes form.
Ranunculus betyder frø (padden) og kommer sikkert af at planterne i denne familie ofte vokser hvor der er fugtigt og derfor kan finde frøer.
Kaldes ofte for smørblomst (ligesom andre gule blomster fra ranunkelfamilien)
BOTANISK BESKRIVELSE
Almindelig Vorterod (Ranunculus ficaria) er en lav staude, som først har en grundstillet roset af blade. Bladene er runde til nyreformede med bugtet rand. Oversiden er glat og mørkegrøn, mens undersiden lysegrøn. Senere dannes hårløse stængler med blade og endestillede blomster. Blomstringen sker i april-maj, og de enkelte blomster er gule med talrige støvdragere og frugtanlæg. I bladhjørnerne dannes der yngleknopper. Yngleknopper og de vorteformede rodknolde er effektive i plantens vegetative formering – i modsætningen til frøsætningen, som er meget svag.
Rodnettet består af små, kartoffelformede knolde og kraftige, hvide rødder. Planten visner helt bort i slutningen af maj og ses ikke resten af året.
På grund af yngleknoldene bliver arten spredt med jord på fodtøj, reskaber og maskiner, og derfor betragtes den – af nogle – som et irriterende ukrudt.
BIOTOP
Vorterod er hjemmehørende i Europa. Men den er også indslæbt i USA, hvor den mange steder er invasiv. Planten er almindelig vildtvoksende i Danmark.
Ses på fugtig, ofte gennemsivet, næringsrig muldbund. Vokser i parker, busketter, grøftekanter, ved vandløb og i løvskove, hvor urten ofte danner store tætte bestande. Hele bakkeskråninger kan være bevokset af Vorterod med dens klare farve. Vorterod dyrkes også i forskellige sorter i haverne.
HISTORIE
I Finland blev vorterod tidligere plantet på gårdspladser på herregårde og præstegårde, og den blev et symbol for hjem af overklassen.
GIFTVIRKNING
Plantesaften føles brændende i munden. Anemonol – et af giftstofferne i vorterod – er dødelig giftig hvis det indtages i store mængder.
VIRKSOMME STOFFER
I naturmedicinen bliver vorterod brugt i salver mod hæmorroider og sår. I ældre tid også brugt mod fnat og vabler.
Planten indeholder bl.a. saponiner, protoanemonin, anemonin og vitamin C. Protoanemonin virker stærkt irriterende på hud og slimhinder, men stoffet nedbrydes ved tørring.
ANVENDELSE
Førhen troede man, at planten var virksom mod vorter, hæmorroider og bygkorn, fordi rødderne har lighed med udvæksterne i de tre lidelser. Safterne fra rodknoldene blev rørt i salver og brugt på hæmorroider og vorter.
Planteextrat er også blevet brugt i kosmetiske produkter, da saften skulle hæmme bakterie og svampevækst. Men denne brug kan ikke anbefales fordi extrakten virker lokalirriterende og kan fremkalde : fotodermatitis – overfølsomhed over for lys.
Vorterod indgår stadig i homeopatisk behandling af hæmeorroider hvor man benytter den i en blanding med morgenfrue og glat vejbred.
NÆRINGSINDHOLD
Bladene indgik førhen i forårets tilskud af frisk grønt sammen med fx grønkål, spinat og skvalderkål. Vorterod indholder store mængder c-vitamin. De helt unge rodskud er bitre, men smagens mildnes, når de er ældre; de blev tørret og malet til mel, som blev brugt som supplement til hvedemelet i brød.
De uudsprungne blomster er blevet brugt som erstatning for kapers.
I dag anbefales det dog ikke at indtage planten.
REDAKTØREN MENER…
Hvis du har vorterod i din have, er det en god ide at nyde blomsterne som en ægte forårsbebuder fremfor at forsøge at bekæmpe planten. Blomstringen følger lige efter erantis og vintergækker og vorterod vil kun være konkurrent til få af havens planter, f.eks. anemoner. Meget kort tid efter blomstringen, ser du ikke mere til vorterod før næste sæson.
Hvis du prøver at hakke planterne væk, vil resultatet ofte være, at du spreder de mange “vorter” til et større område. Den mest effektive måde at fjerne planterne, er ved at løsne jorden omkring planten, hvorefter rødderne forsigtigt skilles fra jorden og kasseres. Det kan tage mange år at rydde et område helt for vorterod.
2 Comments
Hej
Hvilke kilder er brugt til beskrivelsen af almindelig vorterod?
Mere specifikt, hvilken kilde er brugt til afsnittet om næringsindhold om planten?
Jeg er meget interesseret i at vide mere om planten i forhistorisk/historisk tid.
På forhånd tak,
Vh.
Louise Petersen
Louise
Jeg har siddet med hoeedvt i studiebf8gerne uden stop siden klokken 9.30 se5 det er faktisk ff8rste gang jeg le6ser det – Men fedt fedt fedt! Det er altse5 godt med se5danne gle6der i en ellers se5 kedelig eksamensperiode /Ida
Matt