Akeleje

Akeleje - Aquilegia vulgaris

Flerårig hårdfør staude

    

Såtid:	J	F	M	A	M	J	J	A	S	O	N	D
Blomstring:	J	F	M	A	M	J	J	A	S	O	N	D

  

Højde: 60-70 cm

  

Jord: Muld

  

Spiretid: 1 til 3 måneder

  

Spiretemperatur: 15-20°

Stratificering

Køb akeleje her

Du kan købe akeleje her:

Du kan se flere akelejesorter her.

ETYMOLOGI

Navnet tolkes på flere måder. Nogle mener at Aquilegia kommer fra det latinske aquila (ørn) og at navnet er brugt fordi blomsterenderne kan ligne ørneklør. Andre mener at navnet stammer fra det latinske ord for vandbeholder: aquilegium. Dette begrundes med at bladene kan samle morgenduggen.

BOTANISK BESKRIVELSE

Almindelig Akeleje er en flerårig, urteagtig plante med en opret, busket vækst.

Blomstringen sker i juni-august, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede, åbne stande. De enkelte blomster er 5-tallige med to kranse af blosterblade, hvoraf den inderste har lange nektarsporer. Blomsterne er blå eller blåviolette.

Bladene fra grunden er flerdobbelt trekoblede med omvendt ægformede småblade, der er trelappede med tandet rand. Stængelbladene har aflange småblade med hel rand.

Stænglerne er oprette og forgrenede uden hår.

Roden består af en kraftig jordstængel og grove siderødder.

Frugterne er 5-rummede bælgkapsler med mange frø.

Hele planten er giftig.

Akeleje ses sjældent forvildet i Danmark.

Der findes mange varianter af akeleje, hvide, lys- og mørkeblå, violette og næsten sort rødviolet.

FORVEKSLING

Akeleje kan ikke forveksles med andre planter når den blomster.

Akelejer findes også i helt mørke varianter.

BIOTOP

BIOLOGI

Akeleje bestøves af humlebier, som er de eneste insekter, der kan nå nektaren i sporen.

Indgangen til blomsten – kun humlebier kan nå nektaren i bunden af sporen.

HISTORIE

Akeleje er indført af munke sydfra. Derfor ses planten oftest omkring klostre, gamle haver og ruderater. Planten selvsår meget villigt. Planteædere undgår akelejer, hvilket er medvirkende til at gamle bestande kan vedligeholde sig selv igennem mange år.

Munkene brugte planten som medicin.

MYTER OG FORTÆLLINGER

Det fortaltes, at akeleje blev ædt af løver når de behøvede ekstra styrke. Og du kunne dø, hvis du holdt roden i hånden indtil den blev varm.

VIRKSOMME STOFFER

Indeholder små mængder af det giftige stof: blåsyreglykosid.

Derudover har indeholder akelejen et endnu ukendt giftstof.

DYRKNING

Frøene spirer langsomt og uregelmæssigt. Sås i potter eller krukker, som placeres udendørs i skygge. Så gerne tidligt, allerede i januar. Dæk frøene med 2-4 mm perlit eller finkornet grus. Spirer enten i løbet af foråret eller året efter.

Når først planterne er etablerede selvsår de sig. Det er let at samle frø fra akelejer.

ANVENDELSE

Har i folkemedicinen været anvendt mod næsten alle tænkelige sygdomme. I middelalderen indgik planten i medicin mod pest. Derudover er den gennem tiden blevet brugt i medicin mod fistler, bylder og hududslæt, skørbug, mæslinger, røde hunde, dårlig hals, hævede mandler, vattersot, gigt og lus.

Dertil kommer at saften er brugt dryppet i ørerne mod ørepine og i øjnene for at se klarere.

Frøene blev brugt mod gulsot, roden til lettelse ved svære fødsler og blomsterne anvendtes til krydderi og pynt på mad.

I dag bruges planten primært som staude i haverne. Det er en udmærket plante til buketter.

REDAKTØREN MENER…

Akelejer blomster i forsommeren, hvorefter der ikke er meget sjov ved planterne. Jeg har en blandet beplantning af akelejer og høstanemoner, hvilket fungerer fint. Når akelejerne er færdige med at blomstre tager høstanemonerne over.

Du kan købe akeleje her:

Du kan se flere akelejesorter her.