Asparges
Asparagus officinalis
| Såtid: | J | F | M | A | M | J | J | A | S | O | N | D |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Blomstring: | J | F | M | A | M | J | J | A | S | O | N | D |
| Høst: | J | F | M | A | M | J | J | A | S | O | N | D |
Køb asparges her
Du kan købe asparges fra en af Danmarks førende forhandlere af haveplanter her:
BOTANISK BESKRIVELSE
Almindelig Asparges (Asparagus officinalis) er en staude med en busket vækst. Skuddene er oprette eller overhængende, glatte og tæt forgrenede. Bladene er hindeagtige og skælformede, men de knippestillede og nåleagtige sideskud træder i stedet for egentlige blade. Småskuddene er lysegrønne på alle sider.
Blomstringen sker i juni-juli, hvor man finder de stilkede og hængende blomster ved grenvinklerne. De enkelte blomster kan være tvekønnede eller enkønnede. Hanblomster er en smule større end hunblomster. Begge slags er 6-tallige med gulgrønne blosterblade.
Bærrene er lakrøde.
Rodnettet består af vandrette jordstængler, som bærer de trævlede rødder og de oprette skud. Underjordiske skud er blege eller svagt violette med tydelige, skælformede blade. Asparges er en sukkulent grundet de saftige, kødfulde rødder.
BIOTOP
Arten hører oprindelig hjemme i varme og tempererede egne i Sydeuropa, Lilleasien og Nordafrika, hvor den foretrækker flodbredderne. Aspargesplanter kan findes vildtvoksende langs vore kyster i den østlige del af landet. Ofte står de i et jorddække af opskyllet tang.
HISTORIE
Asparges, Aspargus officinalis, er en gammel kulturplante. Planten var kendt af ægypterne for 5000-6000 år siden og romerne dyrkede allerede asparges for over 2000 år siden.
Dyrkning af asparges i Danmark kendes først fra det 17. århundrede.
Man finder en opskrift for tilberedelse af asparges allerede i den ældst bevarede kogebog, nemlig Apicius' De re coquinaria, (200-tallet e.Kr.), bog III.
VIRKSOMME STOFFER
Bærrene er giftige
VIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER
Asparges er en kaloriefattit resource til folat og kalium. Og stilkene indeholder store mængder af antioxydanter.
Asparges indeholder flere essensielle næringsstoffer: Seks skud indeholder 135 mikrogram (μg) folat, (hvilket er halvdelen af den anbefalede mængde til voksne personer), 20 milligram kalium.
Undersøgelser tyder på at folat er medvirkende til at styre mængden af homocysteine – et stof som kan optræde i større mængde hos patienter med hjertesygdomme. Folat er også et essensielt stof for gravide kvinder da det beskytter mod defekter i fosterets nervesystem.
Folk der er døde af Alzheimer's, har et meget lavt niveau af folat.
Mange studier viser at et stort indtag af kalium reducerer tabet af Calcium fra knoglerne.
Især grønne asparges er en god c-vitaminkilde.
DYRKNING
Asparges kan sås direkte på voksestedet fra midten af april. Vælg et beskyttet sted i haven, med fuld sol. Bedet skal være godt drænet og tilsat rigeligt med naturgødning og kompost. Det er vigtigt at bedet er helt ukrudtsfrit inden det tages i brug, da det fremover skal håndluges – et hakkejern ødelægger de fine rødder. Hvis jorden er for kold og våd, hjælper det at iblandet sand eller grus.
Den perfekte optakt til et nyt aspargesbed vil være at så en grønafgrøde med dybtgående rødder i juli/august efter høst og at lægge et godt lag vinterdække på i efteråret.
Frøene sættes i blød i lunkent vand i 48 timer inden de sås. Frøene skal sås i en 5 cm dyb rille med en afstand på 8 cm. Mellem rækkerne skal der være 30 cm. Det tager omkring en måned før frøene spirer
Aternativt kan du så under glas, og derefter udplante næste forår.
Aspargesplanter skal plantes sidst i april, lige når de første skud begynder at skyde op. Men inden plantning skal man have forberedt et bed til udplantning af planterne. Hvis man ikke har en god jord fri for flerårigt ukrudt, skal man starte allerede året før med at forberede et bed til udplantning næste forår.
Et aspargesbed har en levetid på 10–15 år. Asparges tåler ikke, at man graver og kultiverer dybt for at fjerne ukrudt. Jorden skal derfor helst være så løs og god, at man kan trække frøukrudtet op ved håndlugning.
Jorden skal normalt kalkes til asparges. Asparges trives kun, hvis pH-værdien er omkring 7,5. Der er stort set ingen havejord, der har så høj en pH-værdi, så der skal næsten altid tilføres kalk inden plantning. Hvis man vil øge pH-værdien med én enhed på et 10 m² bed, så skal man ved brug af dolomitkalk tilføre ca. 2,5 kg på en muldholdig lerjord.
Er lerjorden humusfattig skal der kun tilføres 1,5 kg, er den muldrig skal der bruges 3,5 kg. Jo mere sandet jorden er, jo mindre kalk, og jo mere stiv lerjord, jo mere kalk. Til en muldholdig finsandet jord skal der kun bruges 1 kg. På en muldholdig svær lerjord 4 kg. I de fleste haver skal man som minimum hæve jorden med én enhed til asparges. Men man skal ikke kalke mere end nødvendigt. Det er utroligt let at hæve pH-værdien, men uendelig svært at få den sænket igen. Nøjes derfor med at hæve èn enhed, med mindre du får foretaget en jordprøve og således kender pH-værdien.
Det er lettest at dyrke asparges som grønne asparges.
Hvis man vil have hvide asparges, skal der hyppes en vold af sandet jord op over planterækken midt i april, så skuddene bleges. Volden skal være 30–35 cm høj og ved basis ca. 70 cm bred. Aspargesene stikkes med et langt aspargesjern nede ved jordoverfladen. Efter sankthans jævnes jordvolden forsigtigt ud, og planterne får lov til at vokse sig store og samle kræfter til næste års skudsætning. Det kræver lidt mere plads at dyrke hvide asparges.
Man bør ikke begynde at høste asparges, førend planterne har nået en vis størrelse. Det 3. år kan man normalt høste nogle få skud fra hver plante. Fra 4. år kan man høste i hele perioden fra først i maj til sankthans. Efter sankthans skal planterne have fred til at samle ny næring. Det er en god ide at binde de meget høje planter op, da de let knækker ved jordoverfladen, og det vil betyde mindre udbytte det følgende år.
Det er vigtigt at passe aspargesbedet, så planterne ikke mangler vand og næring. Det gøres bedst ved at tilføre bedet en god gang kompost først i maj, så der er rigelig med plantenæringsstoffer, når planterne skal sætte ny top efter sankthans. Efter sankthans giver man desuden bedet et godt lag jorddække. Asparges er en strandplante, og den trives ekstra godt med et lag tangdække.
Bedet kan godt holdes dækket med et lag jorddække året rundt, men det betyder, at de første asparges kommer en lille uge senere, da jorden varmes langsommere op, når jorddækket isolerer.
Aspargesbedet skal hvert år have et let drys kalk, da pH-værdien ellers vil falde.
ANVENDELSE
Udover at være en skattet grøntsag i køkkenet, har asparges flere medicinske virkninger:
Vandet fra kogte asparges siges at kunne hjælpe mod bumser, hvis afkoget bruges til vask af ansigtet morgen og aften.
Asparges skulle også kunne sænke indholdet af urinsyre i kroppen, og dermed forebygge og lindre udbrud af podegra (urinsyregigt).
Asparges fremmer udskillelsen af urin.
Endelig er asparges, pga. indholdet af Kalium, effektivt til at sænke indholdet af Natrium i blodet
NÆRINGSINDHOLD
Grønne asparges har en lidt kraftigere smag end de hvide, og de har derudover et større næringsindhold og er nemmere at tilberede.
Asparges hører til de energifattige grøntsager. De indeholder en stor mængde af vitaminerne B6, folat og C-vitamin.
OPSKRIFTER
Dybfrysning:
Specielt grønne asparges er velegnet til dybfrysning. Det nederste grønnes stykke af aspargesen fjernes og de blancheres i 3 min, før i emballeres og fryses. Ved optøning koges de i ca. 5 min.
Hvide asparges er ikke helt så velegnet til frysning, med mindre de er helt friske. De skrælles og skæres i mindre stykker og blancheres i ca. 5-6 min før de emballeres og fryses. Ved optøning beregnes en kogetid på 4-5 min
Henkogning:
1 kg asparges
Lage af:
½ tsk salt
2 dl vand
Hvide asparges skrælles forsigtigt fra hovedet og nedefter – grønne asparges skrælles ikke. På begge typer fjernes det nederste stykke af aspargesen. De pakkes tæt i henkogningsglasset, og lagen hældes over , så de er dækket. Henkog over to omgange – første gang i 50 min ved 100°C , anden gang i 30 min.
Kommentarer