Fingerbøl
Såtid: | J | F | M | A | M | J | J | A | S | O | N | D |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Blomstring: | J | F | M | A | M | J | J | A | S | O | N | D |
Køb fingerbøl her
BOTANISK BESKRIVELSE
Almindelig Fingerbøl (Digitalis purpurea) er en staude eller mere almindeligt: en toårig, urteagtig plante med en opret vækst. Det første år danner den dog kun en grundstillet roset af blade. Næste forår skyder den kraftige, svagt dunhårede stængel til vejrs. Den bærer de elliptiske blade, som har rundtakket rand. Oversiden er mørkegrøn og rynket, mens undersiden er lysegrå på grund af et tæt hårlag. De grundstillede blade ser ud på samme måde. Blomstringen sker i juni-august, hvor man finder blomsterne siddende i en lang, endestillet klase, hvor de springer ud fra bunden mod toppen. De enkelte blomster er purpurrøde, svagt uregelmæssige og rørformede eller klokkeformede med hvidkantede, sorte pletter ned gennem svælget. Frugterne er kapsler med mange, små frø.
Fingerbøl-slægten (Digitalis) består af 20 arter af toårige, stauder og buske, som tidligere var anbragt i Maskeblomst-familien. Efter genetiske undersøgelser viser det sig nu, at de hører hjemme i Vejbred-familien. Arterne er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og naturaliseret i Nordamerika. De urteartige planter, som er kendt her i landet, har en opret vækst med stive stængler og spredte lodne blade med bugtet rand. Det første år dannes der dog kun en roset af blade ved jorden. Blomsterne sidder i en endestillet klase, og de har sammenvoksede kronblade, sådan at de har form som fingerbøl.
FORVEKSLING
Når planten blomstre kan den ikke forveksles med andre planter. Derimod kan bladrosetten forveksles med andre planter der danner rosetter.
BIOTOP
Almindelig Fingerbøl er udbredt i Nordafrika og Europa (men ikke i østeuropa). I Danmark findes den hist og her. Den er knyttet til plantesamfund i kystnære egne og på halvskyggede og let fugtige steder med svagt sur jordbund.
Forvildet findes den oftest i skovbryn, ruderater og nyligt ryddet jord sammen med f.eks. brændenælder.
GIFTVIRKNING
Alvorlige forgiftninger er set ved medicinsk anvendelse og ved forveksling. Forgiftning ved børneulykker er sjælden.
Hele planten er giftig, inklusiv rødder og frø, om end bladene er mest giftige. Hvis man spiser bladene er der i yderste konsekvens risiko for dødsfald. Tidlige symptomer ved indtagelse omfatter utilpashed, opkast. Med flere timers forsinkelse kan følgende symptomer optræde: Ildebefindende, opkastning, diarré, sløvhed, hjerterytmeforstyrrelser, evt. kramper.
Frisk saft fremkalder mund og svælgbetændelse. Får man ved et uheld lidt saft i munden indtages rigeligt med væske og medicinsk kul. Ved indtagelse gives væske og provoker opkastning. Tag på skadestuen.
VIRKSOMME STOFFER
Planten indeholder de giftige stoffer digoxin og digitoxin, som begge er glykosider, der har indvirkning på hjertefunktionen. Dertil kommer indhold af slimhindeirriterende saponiner.
DYRKNING
Digitalis er nem at dyrke. Frøene er meget små – nærmest som stødt peber,. Frøene sås tyndt i potter og dækkes med et meget tyndt lag fint smuldret vermeculite, eller undlad dækkemateriale. Planterne prikles i potter, når de er store nok til at håndteres. De udplantes på blivestedet i løbet af sommer eller efterår. Året efter vil de blomstre.
Planterne udvikler millioner af frø, og vil selvså i haven – de dukker derefter op de mest uventede steder. Alternativt kan frøene indsamles og sås under kontrollede former som beskrevet ovenfor.
Der findes mange varianter af fingerbøl til dyrkning i haven – der er bl.a. arter der vil blomstre første år hvis de bliver sået i det tidlige forår.
ANVENDELSE
Planten er en yndet staude i haver, og den findes et væld af varianter fra de traditionelle purpurfarvede til hvide og flødefarvede.
Der udvindes hjertemedicin af planten.
Kommentarer