Galnebær

Atropa bella-donna

Flerårig urt

    

Såtid:	J	F	M	A	M	J	J	A	S	O	N	D
Blomstring:	J	F	M	A	M	J	J	A	S	O	N	D
Høst:	J	F	M	A	M	J	J	A	S	O	N	D

  

Højde: 60-120 cm

  

Jord: Fugtig, kalkrig jord

  

Spiretid: 1-3 måneder

Køb produkter med galnebær her

Nedenfor ses forskellige midler, der indeholder galnebær:

ETYMOLOGI

Slægtsnavnet Atropa, er dannet ud fra navnet på den græske skæbnegudinde, der klipper livstråden over, og det har siden givet navn til det vigtigste af plantens giftsstoffer – Atropin.

Planten er kendt under mange forskellige navne: Giftig Galnebær, Gallebær, Giftdvalebær, Troldkirsebær, Heksebær, Morderbær og Natskade.

BOTANISK BESKRIVELSE

Galnebær (Atropa belladonna) er en flerårig, urteagtig plante med en buskagtigt forgrenet vækst. Stænglen er håret og rødfarvet på lyssiden. Bladene er spredtstillede, ægformede til elliptiske og helrandede med nedløbende stilk. Oversiden er glat og græsgrøn med lyse bladribber, mens undersiden er en smule lysere og håret langs ribberne. Blomstringen foregår i juli-september, hvor man kan finde blomsterne siddende enkeltvis eller få sammen i bladhjørnerne. Blomsterne er regelmæssige og 5-tallige, nikkende og krukkeformede med brun-violette, sammenvoksede kronblade. Frugterne er runde, sorte og glinsende bær mellem 1½ og 2 cm i diameter.

Planten har en kraftig rodstok, og et udbredt og dybtgående rodsystem.

BIOTOP

Galnebær er naturligt udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og det meste af Europa. Den er knyttet til solåbne eller halvskyggede lysninger i løv- eller nåleskove med kalkholdig, fugtig jord. Den er naturligt hjemmehørende i Danmark, men sjælden.

BIOLOGI

Bærrene spises af fugle og de medvirker således til plantens spredning.

HISTORIE

Gift fra Galnebær er blevet brugt i umindelige tider. F.eks. var det almindeligt at romerske bueskytter forgiftede pilespidserne med Galnebær. Fra det antikke Roms historie er der flere dødsfald, hvor rygterne fortæller at døden skyldtes at maden var forgiftet med Galnebær.

GIFTVIRKNING

Galnebær er en af de få virkeligt dødeligt giftige planter i Danmark. Dødelig dosis for børn er tre fire bær og for ti bær for voksne.

Nogen få mener bærrene i gamle dage var en ingrediens i vikingernes bersærker-drik, og måske kommer plantens navn – “galnebær” derfra. Specielt bærrene er giftige, men de kan se appetitlige ud for børn – og skulle tillige smage godt. Ved indtagelse er symptomerne: rødmen i ansigtet, tørre slimhinder, forhøjet puls, “høj”, hallucinationer, krampe og åndedrætslammelse.

I det gamle Rom brugte kvinderne udtræk af planten som skønhedsmiddel, da giften udvider pupillen i øjet. Denne anvendelse gav planten dens latinske navn – “bella-donna”, som på dansk betyder smuk dame eller dame med store øjne. Udtræk af galnebærplantens rødder har helt op i 1900-tallet været brugt som middel mod ondartet hoste for eksempel kighoste. Udtræk af planten bruges stadig i medicinalindustrien.

Galnebær blev dyrket i de danske klosterhaver og beskrives i de gamle lægebøger således:

• “Den som fornemmer at hans lever brænder hed, han skal tage natskade og støde den i smådele og blande dem med bomolje (olivenolie) og gøre plaster deraf og lægge det mod leveren.”
• “Blandt mange andre urter er næppe en som stiller pine og læsker hede mere end natskade gør.”

VIRKSOMME STOFFER

I alle dele af planten findes giften Atropin samt  alkaloiderne Scopolamin, Apoatropin, Belladonnin og Scopoletin.

DYRKNING

Frøene spirer uregelmæssigt og de kan være svære at vække af frøhvile. Frøene sås i potter med steril jord fra januar til maj indendøre. Dæk frøene med et tyndt lag perlite eller grus. Hvis frøene ikke er spiret i løbet af en måned, sættes potterne i køleskab i tre-fire uger, hvorefter de placeres udendørs et skyggefuldt sted.

Kan også sås i september og oktober i potter der placeres på en beskyttet plads udendørs.

ANVENDELSE

Atropin dryppet i øjnene får pupillerne til at udvide sig og blev almindeligt brugt af øjenlæger før i tiden. Anvendelsen af atropin til dette formål er blevet sjældnere, fordi flere øjenundersøgelser foregår hos optikeren eller med mere moderne apparatur.

REDAKTØREN MENER…

I Vordingborg vokser Galnebær i mange af byens haver – også i den botaniske klosterhave, som findes ved borgruinen og Gåsetårnet. Haven er absolut værd at besøge, hvis man er på de kanter.