Pigæble, almindelig
Såtid: | J | F | M | A | M | J | J | A | S | O | N | D |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Blomstring: | J | F | M | A | M | J | J | A | S | O | N | D |
Høst: | J | F | M | A | M | J | J | A | S | O | N | D |
ETYMOLOGI
Navnet Datura er afledt af det Hinduistiske ord dhatura som betyder plante. Stramonium er oprindeligt sammensat af to græske ord: strychnos og maniakossom henholdsvis betyder natskygge og skør (manisk).
Der er to arter – hvidblomstrende Datura stramonium og violetblomstrende kaldet Datura tatula. Nogle botanikere mener, at der er tale om samme art, og som derfor benævner dem Datura stramonium var. stramonium (hvide blomster) og Datura stramonium var. tatula (violette blomster).
Der er ialt 11 arter i slægten Datura, hvoraf de to nævnte på dansk kaldes almindelig pigæble og blå pigæble.
På latin forekommer følgende synonymer for Datura Stramonium: D. stramonium f. tatula (L.) A. Blytt, D. tatula L. (var. tatula)
BOTANISK BESKRIVELSE
Almindelig Pigæble er en kraftigt voksende, enårig plante med en bredt busket vækstform.
Blomsterne er meget påfaldende: de er trompetformede og meget store, hvide eller lysviolette. De åbner sig først om aftenen, men lukker sig igen senere på natten.
Bladene er ægformede med uregelmæssige tænder langs randen. Oversiden er lysegrøn, mens undersiden er lidt lysere.
Stænglerne er lysegrønne til violette.
Rodnettet er veludviklet og vidt forgrenet.
Frugterne er ægformede, piggede og på størrelse med valnødder. Ved modenhed åbner de sig i fire kamre, der hver rummer en del sorte frø.
BIOTOP
Planten er indslæbt og kan findes vildtvoksende omkring byer, på ruderater og strandvolde.
Pigæble findes over hele kloden i såvel tropiske, suptropiske som temperede egne.
BIOLOGI
Frøene spredes med fugle, og kan ligge i frøhvile i årevis indtil der bliver rodet i jorden.
GIFTVIRKNING
Planten har været brugt som hallucinogen af præriefolkene. Også i moderne tid har nogle forsøgt sig med den, men der må advares på det kraftigste mod at eksperimentere med Almindelig Pigæble, da den hallucinogene dosis kun er ganske lidt mindre end den dødelige!
Der er hvert år flere dødsfald efter indtagelse af pigæble verden over. Børn er særlig påvirkelige af tropane alkaloider. I visse dele af Europa og i Indien er pigæble og beslægtede arter almindelig brugt til selvmord og sågar mord.
En forgiftning eller rus minder om delerium, med nedsat evne til at skelne realitet og fantasi, feber, hjertegallop, bizar og til tider voldelig adfærd. Pupillerne udvides ekstremt og gør den forgiftede overfølsom overfor lys.
VIRKSOMME STOFFER
Pigæble indeholder tropane alkaloider, bl.a. scopolamin, hyoscyamin og atropin. Blomster og frø har normalt det største indhold af giftene. På grund af indholdet af disse stoffer, er pigæble gennem århundreder blevet brugt som hallucinogen i visse kulturer. Nogle gange mixed med andre hallucinogener.
Indholdet af giftene kan variere meget og påvirkes af faktorer som alder, jordbund og vejrforhold. Variationerne gør at det er meget farligt at medicinere med pigæble. Og at bruge pigæble som rusmiddel er direkte livsfarligt. Grænsen mellem den rusgivende mængde og en dødelig dosis er minimal.
VIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER
Forsøg har vist at de fleste husdyr, bortset fra geder, ikke tåler pigæble. Men dyrene spiser kun pigæble hvis de sulter. Planten lugter fælt, og advarer dermed dyrene mod indtagelse.
DYRKNING
læg frøene i blød i lunkent vand et døgn før udsåning. Planterne kan med fordel sås indendøre fra slutningen af februar. Afhærdes og udplantes når der ikke længere er risiko for frost.
Eller så direkte på friland fra april- juni. Frøene spirer let, og planten vokser hurtigt.
Trives på almindelig muld – dog ikke for tørt. God til krukker.
Planten tåler ikke frost.
Det er nemt at høste frø fra almindelig pigæble, og frøene spirer villigt året efter.
ANVENDELSE
Pigæble er blevet brugt i forskellige urtemedicin. De tørrede blade blev anvendt til behandling af astma, hoste og parkintons syge. Homøopater bruger i dag planten til behandling af feber, øjeninfektioner og mentale lidelser.
13 Comments
Har et selvsået pigæble i en krukke. Bor i Hørsholm. Den har fire frugter og endnu fire ansatser. Mon fugle spiser frøene?
Ebba
Ebba Westergaard
Hvad kan pigæble bruges til medicinsk?
Alice Kristensen
pigæblet har været brugt som halucinationsmiddel af indianerstammer i det centrale Nord Amerika.
Mathias
selve pigæblet er meget dekurativt tømt for frø sprøjtet med farve og
så er det lige til en juledekuration
Anonym
Selvsået Pigæble i vores have. Gror sammen med silkepæoner.
Hvidtjørnen 53, 2791 Dragør.
Eric Bech
Knuste frø kan – ligesom blad-/plante-dele – også anvendes til at udvide lungerne ved behov. Frøene kan dog variere meget i styrke, hvorfor der kun bør ryges 1 frø af gangen. Har selv brugt metoden, da jeg havde lungebetændelse – ca 5 frø dgl jævnt fordelt. Min erfaring er, at det giver næsten øjeblikkelig virkning i form af øget lungekapacitet
Henrik Holm Hansen
Jeg vil gøre den opmærksom på, at klassiske homeopater ikke behandler enkelte sygdomme, men tager udgangspunkt i hele menneskets personlighed/type
Anonym
Kan man finde en guide som viser hvordan man måler indholdet af kemi i bladene samt en guide til at vide hvor stor en dosis der skal bruges mod astma og mentale lidelser ?
Indtil videre er jeg lidt i tvivl om hvor vidt doserne bruges. Jeg finder det UTROLIGT interessant at den har disse egenskaber.
Thomas
Vi har desværre ikke kendskab til sådan en guide.
Jesper
Er der nogen der ved hvad indvirkning det har på heste , hvis de kommer til at spise det ?
Bente
Bør man fjerne en selvsåede plante fra haven, når der er børn?
Risikerer man den sår sig selv flere steder, hvis den smider frø?
Iris Jensen
Pigæble blev i følge Rudyard Kipling, The Second Jungle Book, The Kings Ankus, brugt som en dødelig pilegift. Om det er korrekt og om der er tale om Datura Stramonium eller en anden datura ved jeg ikke.
Bladene blev brugt til astmacigaretter, som astmatikere røg for at udvide lungekapaciteten. https://folkebladetlemvig.dk/artikel/apotekets-s%C3%A6re-varer-mumiest%C3%B8v-og-astma-cigaretter-men-spyt-var-nu-kuren-p%C3%A5-kr%C3%A6ft-2015
I 60’erne blev den bladløse plante brugt som dekoration. Det gav dog problemer at frøstanden åbnede sig ved udtørring og frøenen dryssede ud, med forgiftningsuheld blandt småbørn til følge.
Peter von Staffeldt
Har prøvet forskellige indtag af denne plante, frø, blade, afkog etc. kan ikke anbefale uerfarne og eksperimentere uden og have læst om det på engelske sider, der finder man gode anvisninger. læs evt. sten laris, dansk. Sorry skriver ikke godt nu er på pigæble 🙂
carlo